Åbent hus ”med god kemi og spørgelyst”
Sådan skildrede Fyens Stiftstidende sit besøg ved Kommunekemis Åbent hus arrangement lørdag den 1. oktober i solskin, flotte efterårsfarver og 22 graders varme.
Ca. 150 gæster skrev sig ind i gæstebogen, før de monterede sikkerhedshjelm og -briller og var klar til rundvisningen.

Inden rundvisningen besvarede gæsterne et spørgeskema om, hvad der havde deres særlige interesse ift. miljø og sikkerhed hos Kommunekemi. Det gav anledning til en god feed-back og dialog efter rundvisningen.
Arrangementet viser en sund interesse for, hvordan vi håndterer jeres farlige affald, og at vi er tilgængelige og viser hensyn ift. omgivelserne omkring os.
